Betingelser ved levering og afhentning

4. Betingelser ved levering og afhentning

4.1 Betingelser ved levering til kantsten

Det er dit ansvar som køber, at der er tale om den rette leveringsadresse, og at leveringstidspunktet passer dig. Dette betyder, at det er dit ansvar, at du er hjemme i det aftalte tidsrum, eller at en af ovennævnte alternative leveringsmuligheder på adressen benyttes, se afsnit 2.2. Kan du ikke være hjemme på leveringstidspunktet, og kan du ikke benytte dig af en af de alternative leveringsmuligheder, bedes du kontakte vores kundeservice senest 2 dage før leveringen. Kontakt kundeservice her.

Har vores fragtmænd ikke leveret din ordre inden for det aftalte tidsrum, skal du meddele os dette inden 24 timer til vores Kundeservice. Kontakt kundeservice her

Din ordre bliver leveret i kasser. Hvis indholdet er møbler, vil de være usamlede. 

4.2 Ændring af leveringsadresse eller – tidspunkt

Ønsker du at ændre tidspunktet for en levering eller leveringsadressen, bedes du kontakte vores kundeservice eller kontakte PostNord direkte på 70 70 70 30. Hvis du kontakter PostNord direkte og ændrer leveringstidspunktet eller leveringsadressen, bedes du oplyse os herom ved at kontakte kundeservice.

Ændring af leveringsadresse eller -tidspunkt skal ske senest 4 hverdage inden det aftalte leveringstidspunkt. Ved senere ændring er vi desværre nødt til at opkræve et nyt leveringsgebyr, og du må påregne ekstra leveringstid.

4.3 Selve leveringen på adressen

Vi leverer dine varer på det sted på adressen, som du har bestemt – forudsat at der er fri passage. Inden vi leverer dine varer, bedes du derfor sikre, at der er fri og uhindret adgang til det sted i boligen, hvor dit møbel skal placeres. Det vil sige, at varen kan passere trappeopgange, døråbninger, entré og lignende. Hvis vi ikke kan levere varen af pladsmæssige årsager, og varen skal tages med retur, tilbageholder vi leveringsgebyret, og der bliver også opkrævet leveringsgebyr for en evt. ny levering.

Accepteres udpakning af varen for at lette indbæring er dette på eget ansvar. 

4.3.1 Beskadigelse af dit indbo eller din bolig

Hvis der ved leveringen sker skade på dit indbo eller din bolig, bedes du notere det på fragtbrevet/følgesedlen, inden fragtmanden forlader adressen.

4.3.2 Kontrol af varen

Hvis emballagen er beskadiget ved leveringen eller bærer synlige tegn på defekt, bedes du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan du nægte at modtage varen. Bliver transportskaden først konstateret senere, skal du reklamere hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

Du kan reklamere over for Stolegruppen ved at henvende dig til kundeservice.

4.4 Forgæves levering

Ved forgæves levering bliver vi desværre nødt til at opkræve et nyt leveringsgebyr, og du vil her kunne forvente en længere leveringstid.

4.2. Betingelser ved levering med pakkepost

4.2.1 Generelt

Hvis du køber tilbehør til stole, herunder eksempelvis skind og hynder, eller visse stole, der samlet vejer mindre end 20 kg., vil din pakke kunne blive leveret med pakkepost. Din pakke vil herefter blive leveret til en pakkeshop nær dig inden for 1-2 hverdage, og du vil blive adviseret om afhentningsstedet samt det tidligste tidspunkt for afhentning. 

Er din pakke ikke ankommet til aftalt tid, skal du kontakte vores kundeservice.

4.2.2 Kontrol af varen

Hvis emballagen er beskadiget ved leveringen eller bærer synlige tegn på defekt, bedes du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan du nægte at modtage varen. Bliver transportskaden først konstateret senere, skal du reklamere hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

4.2.3 Forgæves levering

Ved forgæves levering bliver vi desværre nødt til at opkræve et nyt leveringsgebyr, og du vil her kunne forvente en længere leveringstid.

4.3. Betingelser ved afhentning af varer

4.3.1 Generelt

Afhentning af varer på vores matrikel sker på Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J. Vær opmærksom på, at dette kun skal ske efter forudgående aftale. Ønsker du at afhente din vare på matriklen bedes du kontakte vores kundeservice. Kontakt kundeservice her.

4.3.2 Kontrol af varen

Det er vigtigt, at du ved afhentning af varer på vores matrikel kontrollerer, at emballagen og varen er intakt. Ved betaling på matriklen accepterer du, at varen er i rette stand, og det er herefter sværere at sandsynliggøre, at transportskaden ikke er selvforskyldt. Du er selvfølgelig meget velkommen til at åbne emballagen og kontrollere varen, inden du forlader stedet.




×
×

View full product info

Sale

Unavailable

Sold Out